Nedenstående er er sendt til Middelfart kommune
Samt Bilag 1. - visualisering af oplæg
Forslag til forbedrede trafikforhold omkring stikvej samt t-kryds Strib Landevej og Ny Billeshavevej
T-krydset og stikvejen udgør et væsentligt knudepunkt for bløde trafikanter mellem området mod strandvejen og området til Brugsen samt det offentlige stisystem, og trafikafvikling mellem Ny Billeshavevej og Strib Landevej.
Områdets foreninger og beboere, herunder Stribgårdens Grundejerforening, Stribbugtens Grundejerforening, beboerne på stikvejen til Strib Landevej, Strib Handel og Håndværkerforening samt Strib Lokaludvalg har i fællesskab udarbejdet oplæg på 2 væsentlige forbedringer til området. Vi håber at byrådet kan se potentialet i oplægget, således at det bliver prioriteret i de kommende forhandlinger om stiplanen i Middelfart.
Baggrund for oplæg:
- Stikvejens nuværende placering som adgangsvej for bløde trafikanter til t-krydset er uhensigtsmæssig og skaber mange farlige situationer ift. afvikling af trafik i t-krydset.
- Trafikhastigheden på Strib Landevej er jv. tidligere trafiktælling markant for høj og udgør unødvendig risiko for afvikling af sikker trafik på tværs af strib landevej.
Formål:
- Flytte bløde trafikanter over Strib Landevej på en sikker og hensynsfuld måde.
- Sænke trafikhastigheden på strækningen så afvikling af krydsende bløde trafikanter samt afvikling af hård trafik i t-kryds kan foregå sikkert og trygt for alle parter.
Oplæg:
- Ved helt at fjerne de bløde trafikanter fra t-krydset og flytte deres passage over Strib Landevej til andre områder skabes bedre overblik og mere sikker trafikafvikling for både bløde og hårde trafikanter.
- Tegning og detailbeskrivelse af oplægget er vedlagt som bilag 1 og 2.
Stribgårdens Grundejerforening er i planlægning af frugtlund med mulighed for ophold, ved hjørnet på Ny Billeshavevej og Strib Landevej. I planerne ligger en natursti fra den offentlige sti ind til frugtlunden. Denne sti vil naturligt kunne forlænges ud til Strib Landevej og til nyt fodgængerfelt.
Bestyrelsen i Stribgårdens Grundejerforening ser positivt på en øget trafik hen over foreningens område, hvis det kan højne trafiksikkerheden i vores område. Den nye trafik vil da kunne nyde godt af frugtlunden og komme tættere på vores dyr og planteliv, som er en del af foreningens initiativer for at fremme biodiversitet i området.
På vegne af alle nævnte foreninger og beboere
Thomas Marcher Formand, Stribgårdens Grundejerforening