Læs artiklen fra Fyens Stiftstidende:
Et lokalt mål om at få samlet borgere i Strib og omegn til at lave en forening, der tager sig af køerne, der græsser i Røjle Mose, bliver snart en realitet.
Der har igennem de senere år været kvæg på græs i Røjle Mose for at sikre, at den ikke gror til og dræber sjældne planter. Men det er vigtigt, at det er lokale folk, der har fat i halen på dyrene og styrer det, mener Strib Lokaludvalg.
Derfor er udvalget i fuld sving med at få stablet et officielt, men lokalt kogræsserlaug på benene, som skal overtage tilsynet med de køer, som en jysk landmand har til at græsse mosen i dag.
– Vi ser det som en oplagt mulighed for at skabe noget mere aktivitet lokalt. Så bliver der for eksempel basis for at tage den her daglige tur ned til mosen og se til køerne. Og derigennem bidrage til naturplejen af mosen, siger formanden for Strib Lokaludvalg, Karin Riishede, som præsenterede ideen på et borgermøde med titlen “Strib i bevægelse”, som fandt sted tilbage i januar.
Og kommunen, som ejer en stor del af mosen, er positivt stemt over for ideen, hvorfor den står klar med assistance, bekræfter natur- og miljøchef Hanne Laursen.
Forsøgt før
Men det er faktisk ikke første gang, at man har forsøgt at vedligeholde mosen med et kogræsserlaug bestående af lokale folk. Det gjorde man også tilbage i 00’erne, hvor daværende formand for den lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Christiansen, sad som styrmand.
– Det var især grundejerne omkring mosen, der var med i det, men deres interesse for det slap op, siger han og påpeger, at lauget dengang for eksempel selv skulle sørge for, at det ikke groede til under den elektriske indhegning, hvor køerne åbenlyst ikke kunne komme til.
– Og det krævede nok bare mere, end mennesker under 50 år har tid til, fordi de har så meget andet om ørerne, tilføjer Lars Christiansen og påpeger blandt andet, at gennemsnitsalderen er 50+ i kogræsserlauget for Røjle Klint, som til sammenligning fortsætter år efter år.
Karin Riishede anerkender, at der altid er en vis usikkerhed forbundet med initiativer og foreninger bygget på frivillighed.
– Men der er så meget andet, hvor man kan sige: Det har vi forgæves prøvet før. Vi er så nogle stykker her, der siger, at det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Der er jo også kommet nye borgere til området siden, så tingene har forandret sig. Og der er interesse for det nu, og så gør vi det, siger lokaludvalgsformanden.
På et indledende møde, som fandt sted tidligere på måneden med interesserede stribonitter, besluttede man derfor også at gå skridtet videre og at indkalde til en stiftende generalforsamling for et nyt kogræsserlaug.
Et lettere samarbejde
Karin Riishede erkender dog, at der mere er stemning for at lave en lightudgave, hvilket vil sige, at man lægger op til at dele arbejdet med landmanden, der ejer køerne, så laugets medlemmer udelukkende skal tilse dyrene, mens forsikring, dyrlæge og kørsel fortsat vil være landmandens opgave.
– Alt efter hvor mange, der så tilslutter sig lauget, kunne der være tre eller måske fire køer, som bliver markeret til at være laugets dyr, uddyber hun.
Og det er en plan, som Lars Christiansen kan se mening i:
– Det gør alting nemmere, at landmanden er med ind over, fordi man så heller ikke hvert år skal til at disponere over, hvor mange dyr der skal købes og dernæst finde medlemmer til det, siger han.
